FORCE Certification er godkendt af DANAK - SYSTEM Reg.nr. 6504 - til certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer i overensstemmelse med DS/OHSAS 18001.
Mange virksomheder har implementerede arbejdsmiljøledelsessystemer, og ofte er det et kundekrav, at virksomheden har et DS/OHSAS 18001 arbejdsmiljøledelsescertifikat, hvormed virksomheden bl.a. kan dokumentere, at den overholder lovkrav på arbejdsmiljøområdet, forebygger arbejdsulykker og har en effektiv styring af indsatser og resultater på området. Samtidig viser virksomheden med sit certifikat, at der er fokus på medarbejdertrivslen.
Et DS/OHSAS 18001-arbejdsmiljøledelsescertifikat giver endvidere virksomheden mulighed for at opnå Arbejdstilsynets grønne krone-smiley samt fritagelse for screening af Arbejdstilsynet.
Hvordan foregår en certificering?
Starten på en typisk certificeringsproces er et indledende møde på virksomheden. På dette møde planlægges certificeringsforløbet.
Et typisk forløb vil være
- Fase 1, hvor FORCE Certifications auditorer vurderer, om virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem lever op til DS/OHSAS 18001-standarden. Eventuelle konstaterede afvigelser skal være lukkede, inden certificeringen kan fortsætte.
- Fase 2, hvor FORCE Certifications auditorer interviewer og observerer nøgleområder i virksomheden for at konstatere, om arbejdsmiljøledelsessystemet er korrekt implementeret og bliver fulgt i dagligdagen. Eventuelle konstaterede afvigelser skal være lukkede, inden certificeringen kan fortsætte.
- Sidste punkt er et afsluttende møde med virksomhedens ledelse og udstedelse af et arbejdsmiljøledelsescertifikat.
FORCE Certifications auditorer tilstræber at give virksomheden et værdiskabende certificeringsforløb, hvor virksomheden får fokus på forbedringsområder og kritiske områder, som virksomheden kan arbejde aktivt med.
Ansøgningsskema
Ønsker du tilbud omkring certificering fra FORCE Certification, kan du rekvirere et ansøgningsskema, som du kan udfylde og returnere til os. Når vi har modtaget din ansøgning vil vi fremsende et tilbud. Hvis der er spørgsmål i forbindelse med udarbejdelse af tilbuddet, vil vi kontakte dig.